Glimt af Fejøs Historie

DKK 250,00

Første oplag er udsolgt.
Der er derfor ikke bøger på lager p.t.

Nyt oplag er klar den 25. november.

Du kan dog allerede nu købe bogen som restordre. Dermed er du sikret et eksemplar, som jeg sender så snart bøgerne er landet hos mig.

Jeg vil blive glad, hvis du vil tage dig tid til at give en kort anmeldelse af bogen nedenfor.

Tilgængelig på restordre

Beskrivelse

“Glimt af Fejøs historie” er en helt ny bog, der er fyldt med en masse lokalhistorie fra Fejø gennem de sidste 11.500 år.

Bogen, er en delvis bearbejdning af min hjemmeside www.fejoe.info med tilføjelse af en hel del nyt stof. Jeg har brugt omkring 15 år på at samle stoffet til hjemmesiden, som nu kommer i bogform. Det gør at risikoen for at denne viden går tabt minimeres, da hjemmesider ikke varer evigt.

Du finder i “Glimt af Fejøs historie” i alt 78 små fortællinger, hvor der i hvert “glimt” fortælles en afsluttet historie. Disse historier har til formål at vække din interesse så du får lyst til selv at fordybe dig i Fejøs fortid. Gør du det, så vil du hurtigt finde ud af hvilken stor betydning Fejø har haft for hele området op gennem tiden.

Bogen, der er på 245 sider, er trykt i en god og holdbar kvalitet med syning i ryggen.
Bogen kan læses fra start til slut, men den er også særdeles velegnet som opslagsværk.

Et “must have” for enhver der elsker Fejø.

==============================================================

Anmeldelser

  1. Per Vinther Nielsen (verificeret ejer)

    Uanset om man bor på Fejø, har boet på Fejø, eller har relation til øen på anden måde, så er denne bog en glimrende mulighed, for at sætte sig ind i øens historie op igennem tiden.
    Den er fyldt med mange gode beretninger fra dengang, hvor man havde alle de små selvstændige forretninger. Alle de forretninger som førhen i tiden var at finde i enhver landsby. Ligeledes er den krydret med spændende beretninger, såsom ”Barnemordssagerne”, ”Morten Ores chatol” mm.

    Det vil være alt for uddybende at fortælle om alle de gode artikler som bogen indeholder, men en ting er helt sikker, den vil henrykke enhver som holder af Fejø.

    Så herfra mig, er der stor tommel op til Kim Hansen, for det kæmpe arbejde han har lagt i denne bog.

  2. Svend Aage Christensen

    Jeg er imponeret over alt det stof, Kim Hansen har samlet sammen i sin nye bog om Fejø. Håndbog, opslagsværk og billedsamling i ét. Meget nyttigt! Forfatteren fortjener anerkendelse for sit store arbejde.

  3. Henrik Olsen

    Flot bog med mange spændende historier, som jeg ikke tidligere har haft kendskab til.

  4. Niels Winther

    Glimt af Fejøs historie

    Efter Arkivernes dag, vel overstået var det skønt endelig at få tid til en god bog, med benene op og bagdelen i sofaen.
    Og ja jeg blev ikke skuffet, en dejlig bog fra Kim Hansen “Glimt af Fejøs historie”. Bogen har en rigtig god kvalitet, både i udførelsen og i indhold.
    Det er en bog der kan holde til at blive taget frem gang på gang, når der lige er noget om Fejø, der er oppe at vende.
    Bogen er let at læse og med mange fine billeder, den kommer rundt om mange emner fra Fejøs historie.
    At Kim kalder bogen for “Glimt af Fejøs historie” er et godt valg da Fejøs historie nærmest er uudtømmelig. Bogen kan være inspiration til at andre får blod på tanden og kaste sig over de gamle dokumenter.
    En oplagt gave til at lægge under juletræet, også for de mange nye Fejøboere, der måske ikke kender så meget til øens historie.

    Niels Winther

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *