Handelsbetingelser

Forsendelse med Postnord som sporbar pakke med omdeling, hvor levering typisk sker den efterfølgende dag til adresser i Danmark, koster 69 Kr. Ved køb af flere bøger beregnes forsendelse kun 1 gang.
Jeg sender som udgangspunkt kun til adresser i Danmark – men kan dog efter nærmere aftale også sende til udlandet til gældende udlandstakst.

Bøger pakkes og postes typisk samme dag, som jeg har registreret din betaling. I sommer-perioden sender jeg som regel kun en gang ugentligt, afhængig af hvor bogen befinder sig.
Du får sms/mail så du kan følge din pakke. Jeg emballerer bøgerne i et professionelt fremstillet bogomslag af bølgepap, som yder den optimale beskyttelse. Omslaget er inkluderet i forsendelsesprisen.

Hvis vi har aftalt afhentning skal du naturligvis ikke indbetale/overføre for forsendelse uanset at det som standard er anført på bestillingen.

Handelsbetingelser

Skulle en bog mod forventning være beskadiget i transporten, ombyttes den til en tilsvarende bog hvis det er muligt. Køber dækker omkostninger til returnering af den beskadigede bog og sælger dækker omkostninger til fremsendelse af erstatningsbogen.

Ofte er ombytning ikke mulig, da jeg typisk kun har et eksemplar af den enkelte titel.
I sådanne tilfælde refunderes beløbet mod returnering af den beskadigede bog for købers regning. 

Ud over ovennævnte tilfælde tages bøger ikke retur.

Afgivelse af personlige oplysninger

De oplysninger, som du har afgivet i forbindelse med afgivelse af din ordre, anvendes
ALENE i forbindelse med effektuering/forsendelse af ordren, hvorefter de slettes.
Du bliver derfor ikke efterfølgende spammet med mails om gode tilbud og dit og dat.

Brug kontaktmuligheden på forsiden, hvis du skulle have spørgsmål til ovenstående handelsbetingelser 

Kim Hansen