Danske bådtyper fra 1973

kr. 375,00

Pænt brugt originalt eksemplar fra forlaget Høst & Søn.
Dette eksemplar er 1. udgave af bogen fra 1973 og ikke det senere fotografiske genoptryk.
Bogen er meget eftertragtet og svær at finde.

NB!
På dette eksemplar har rygbladet været løst, men er repareret med klar tape, der stort set ikke ses. Bogen fremstår i rigtig fin stand.

 

1 på lager

Kategori:

Beskrivelse

Handels- og Søfartsmuseets konservator Christian Nielsen, der var uddannet bådebygger, stammede fra Fejø bådebyggeri ved Dybvig havn. Han påbegyndte i 1968 forberedelserne til bogen Danske Bådtyper fra 1973, og rejste gennem mere end 30 år rundt i landet – primært på cykel. På disse rejser fandt og opmålte han en masse gamle danske bådtyper, som han indgående beskrev og indsamlede oplysninger om for at de kunne bevares for eftertiden.

Med bogen Danske bådtyper fra 1973 blev et hidtil forsømt afsnit af vor danske sø-historie taget op til kyndig behandling. De heri udgivne opmålinger giver et vigtigt bidrag til en forståelse af hele den væsentlige side af vor kulturhistorie, der er knyttet til havet via fiskeri og søfart.

I bogen offentliggøres mange af disse opmålinger illustreret med samtidige tegninger, malerier og fotografier. I den kulturhistorisk interessante tekst fortæller Christian Nielsen ud fra sin store viden om bådenes bygning og brug. Bogen blev hurtigt en klassiker med sin særdeles grundige dokumentation af regionale og funktionelle variationer i en rig både-bygningstradition. 

Bogen indeholder bl.a. en beskrivelse af fejøkvasen “De 13 Søskende” samt et foto af kvasen “Christian Nielsen”. Disse kvaser blev bygget af faderen Carl Nielsen og bedstefaderen Christian Nielsen i henholdsvis 1911 og 1907 på Fejø bådebyggeri.

Bogen, der er udkommet i flere oplag, har længe været udsolgt fra forlaget.

==============================================================